A-gruppen: Erhvervsudvikling med både fremsyn og hensyn

Dragør Kommune har fået en enestående mulighed for at udvikle erhvervsområdet A.P. Møllers Alle II. Det vil sikrer vækst og arbejdspladser til kommunen, samtidig kan det også være en fordel for eksisterende virksomheder der får mulighed for at vokse og/eller som kan servicere de nye virksomheder. Endvidere kan det nye erhvervsområde måske tiltrække virksomheder fra andre kommuner.

 

Flere lokale virksomheder giver også Jobcenter Tårnby flere lokale muligheder for at skabe kontakter der kan føre til job/fleksjob/løntilskud/fleksjob tæt på hjemmet for borgerne.

 

Denne udvikling har Socialdemokratiet arbejdet på længe, og vi hilser velkomment at vi nu kommet så langt.  

 

Samtidig skal vi være utrolig opmærksomme på beliggenheden af det nye erhvervsområde tæt på boliger, samt på tilkørselsforholdende. Der er allerede en vis trafikbelastning i dag. Det er Socialdemokratiets ambition at vi får taget mest mulig hensyn til disse forhold i planlægningen.

 

Derfor er vi medstiller på forslag der netop skal give os tydelige rammer for vores mulighed for sikre alt dette. En erhvervsudvikling målrettet mindre håndværksvirksomheder og lettere produktion (miljøklasse 2+3) samt en ændret tilkørsel til området via Ryvej.  

 

Vi forstår den usikkerhed de nærmeste naboer må sidde med. Derfor er det vigtigt for os at sige at vi ønsker denne udvikling med mest muligt hensyntagen til områdets beboere.

 

 

Med venlig hilsen

Nicolaj Bertel Riber

Viceborgmester

 

Ole H. Hansen

Medlem af Klima-, By- og Erhvervsudvalget

 

Den socialdemokratiske gruppe

Brødtekst