POLITIK

Nyt fælleskommunalt hjælpemiddelselskab

Filler S Carbon Indlæg fra 1. viceborgmester Nicolai Bertel Riber

Dragør kommune indgår fra den 1. april 2022 i et fælles hjælpemiddelselskab.

 

I de seneste år har Dragør, sammen med andre kommuner, benyttet sig af firmaet Zealand Care til levering, vedligehold og opbevaring af borgernes hjælpemidler.

For et stykke tid siden modtog Dragør og de øvrige kommuner besked om at Zealand Care indstillede sin virksomhed i Danmark. Det var derfor nødvendigt for os at finde en anden løsning, og det har vi så gjort sammen med seks andre kommuner: Ringsted, Halsnæs, Solrød, Greve, Lejre og Faxe – under navnet Fælles Hjælpemiddeldepot I/S.

Ideen om et lokalt hjælpemiddeldepot, som også har været drøftet, kunne være ønskeligt, men efter en grundig belysning af vores forvaltning er vurderingen at vi ikke er store nok til alene at drive et hjælpemiddeldepot. Det vil blive for sårbart i forhold til antal af medarbejdere, og det kan vi ikke risikere. Vi har en vigtig forpligtigelse som politikere, at sikre forsyningssikkerheden af hjælpemidler hele året rundt. Dertil kommer at vi skal sikre os gode aftaler i forhold til indkøb og drift, og det kan vi bedst når vi er sammen med andre. Derfor kan jeg varmt anbefale vores indtræden i dette fælleskommunale hjælpemiddelselskab.

At det ikke har kunne lade sig gøre at drive det som et privat selskab, viser måske meget godt at der er nogle opgaver, som bedst løses af fællesskabet og ikke af markedet. Vi skal ikke tjene penge på det, men kun sikre at god service til borgerne og at sikre at selskabets drift hviler i sig selv.

Sagen blev anbefalet af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget den 7. februar og skal endelig besluttes den 3. marts i Kommunalbestyrelsen.

 

Med venlig hilsen

 

Nicolaj Bertel Riber (A)

1. Viceborgmester

Formand for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsudvalget